3D softwares generelt
Der findes utallige 3D softwares man kan tegne / 3D modellere i. Her kommer en lang liste med gratis softwares som er nogenlunde rangeret i orden efter nemhed. Bemærk at et 3D software / tegneprogram sjældent er det program man starter 3D printeren med. Man slicer / skærer sine 3D modeller op / beregner sine 3D modeller i et andet software der er tilknyttet 3D printeren opsætning og funktionalitet. Eksempler på de bedste slicer softwares er (CURA, SLIC3R, REPETIER HOST, SIMPLIFY3D). Kun den sidste koster penge.
3D softwares listet efter nemhed
- www.tinkercad.com – dette er online baseret software hvor man bruger objekter man kan omforme, trække fra hinanden og derved skabe nye 3D modeller. Meget børnevenligt, lærerigt matematisk og fysisk, men knap så brugbart til mere krævende designs og parametriske 3D opgaver. Se mere her for kurser i dette.
- FUSION 360 fra Autodesk – dette er et gratis CAD / CAM program for private, skoler og virksomheder med omsætning under 1/2 mio. kr. Det er et parametrisk designværktøj hvor man laver 2D tegninger efter mål som herefter kan ekstruderes til 3D modeller. Et virkeligt solidt og nemt værktøj for dem der har brug for mere komplicerede 3D modeller. Der kan laves workflows og organisk renderinger osv. i FUSION 360.
- Meshmixer fra Autodesk – dette program er et af de ældre programmer som laver organiske modeller (lidt ligesom ler) og hvor mange funktionaliteter er til for at sætte 2 objekter sammen, men måske har fra et andet tegneprogram. Det kunne være en person man vil sætte en hat på eller en arm. Det kan også bruges til at lave objekter i andre former og beskære dem præcist. Det er godt til analyse af mesh (mesh er et term for 3D modellens strukturerede model). Kurser i dette program og Sculptris fås ved at kontakte os. Specielt til håndværk og design fag er dette godt hvis man er lærer.
- Sculptris – dette program er også et 3D modelleringsprogram som man bruger til organiske modeller. Det arbejder kun i OBJ så har man en STL fil man gerne vil modellere organisk kan man med fordel bruge Meshmixer til at konvertere filen for herefter at bearbejde den i Sculptris. Man kan nemt arbejde med kunstnerisk udtryk i Sculptris, hvilket gør denne software interessant. Den kræver en del af ens PC, så et godt grafikkort er nødvendigt. Sculptris kan tilføjes med personlige brushes således man kan lave sin “ler” modellering med pensler og redskaber man selv definerer. Meget brugbart. Vi har også kurser i Sculptris til de kunstinteresserede.
- FreeCad – er et gratis program der er yderst brugbart til konvertering af filer. Har man DWG, DXF eller andre filtyper kan man i Freecad nemt konvertere disse til printbare 3D STL filer, såfremt ens DWG fil er fuldstændig sammensat rigtigt. (ofte mangler der elementer, linjer i DWG filerne fordi de ikke er tænkt til 3D print). FreeCad har også mange andre parametriske 3D design egenskaber, men disse er mere komplicerede end eksempelvis Fusion360.
- Autodesk Inventor. – er et betalingsprogram som er en slags storebror til Fusion360. Det bruges til industrielt design og har nogle virkelig gode features men koster også omkring 4500 kr. årligt i licens.
Filtyper fra 3D softwares
- STL filer er den mest almindelige filtyper man får ud fra en 3D modellering. Det er også denne type fil man kan “slice” i alle 3D softwares til 3D printere.
- OBJ filer er den næstmest almindelige filtype. Den indeholder indformationer om farve hvis man foreksempel har scannet noget med en farvescanner eller lavet photogrammetry 3D modeller, så vil man ofte gemme som OBJ fil. Den er tungere at arbejde med og det er mest de organiske software der kan bruge disse.
- STEP / .STP filer er tegnede modeller fra eksempelvis Inventor, Fusion360 eller FreeCad. De repræsenterer en model man måske har lavet om til 3D model, men så valgt at gemme i 2D format til videre bearbejdning i andet software. De fleste 3D softwares (ikke slicere) kan håndtere STEP filer.
- DWG og DFX filer er tegninger man ofte bruger til Laser cuttere. Disse filer kan konvertere til 3D så man istedet for at skære noget i træ eller akryl, kan 3D printe en model. Det kræver lidt bearbejdning at lave DWG filer om til STL filer eksempelvis, fordi DWG filer ofte er tegnet mangelfuldt i forhold til X, Y, Z akser da de kun har X og Y aksen i tegningen.