Produceret i EU
Prusament bliver produceret i Prag, Tjekkiet, i nøjagtig den samme bygning, hvor de har deres hovedsæde og produktion af 3D-printere. Det betyder kortere transporttid, ingen uforudsigelige importgebyrer og en forsyningskæde, som de har fuldstændig kontrol over.
Der er heller ingen tredjepartsfabrikker, der i al hemmelighed kan skifte råvareleverandør. Du slipper dermed for kedelige overraskelser i form af ringe partier fra en fjern fabrik, som ingen har kontrol over.
Prusament PETG Ultraglow Green
Det mest lysende glow-in-the-dark-filament på markedet
Her har Prusa brugt den absolut maksimale mængde selvlysende pulver, der overhovedet kan lade sig gøre, hvis man samtidig skal bevare en pålidelig printeevne og sikre en usædvanlig kraftig luminescens. Prusa vurderede, at der ikke var nogen grund til bare at lave endnu et middelmådigt glow-in-the-dark PLA-filament, da markedet i forvejen flyder over med dem. I stedet valgte de at gøre det, de er bedst til: De skruede helt op for effekten.
Lyser hele natten lang
Prusament PETG Ultraglow kan oplades ved at blive udsat for både UV-lys (hvilket er mest effektivt) og almindeligt synligt lys. Når det er ladet op, lyser filamentet kraftigt i adskillige minutter, hvorefter lysstyrken gradvist aftager. I totalt mørke kan man ane en svag glød i helt op til 6-8 timer efter opladningen.
Det absolut skarpeste på markedet
Der er lavet test, hvor andre kendte mærker af selvlysende filamenter blev sat op mod hinanden. De andre brands holdes anonyme, da resultaterne taler helt for sig selv. Prusament PETG Ultraglow lyser i særklasse klarest, når man sammenligner det med almindeligt glow-in-the-dark PLA.
Høj sikkerhed
Prusament Ultraglow er fyldt med strontiumaluminat, som er et sikkert alternativ til det fosfor, man brugte historisk set. Det er hverken giftigt eller radioaktivt.
Fordele og ulemper |
||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
|||||||||||||
Tekniske parametre |
|
|---|---|
| Dysetemperatur (Nozzle) | 260 ± 10 °C |
| Byggeplade-temperatur (Heatbed) | 85 ± 10 °C |
| Anbefalet byggeplade | Textured (Struktureret) / Satin |
| Anbefalet dyse | 0,6 mm hærdet dyse (ikke-high-flow) |
| Understøttede Prusa-printprofiler | Alle Prusa FDM 3D-printere |
| Filamentdiameter | 1,75 mm |
| Tolerance for filamentdiameter | ± 0,04 mm |
Udviklet med Prusament PETG for bedre styrke og temperaturresistens
Der er en helt klar årsag til, at PETG blev valgt som basismateriale: Det er markant stærkere end det traditionelle PLA, og det tåler væsentligt højere temperaturer, hvilket gør det ideelt til funktionelle dele.
Hvis du vil tage dine projekter skridtet videre, fungerer det perfekt med XL-printeren eller andre multimateriale-løsninger. Her kan du printe de funktionelle dele i almindelig PETG og tilføje de selvlysende detaljer på specifikke komponenter, som skal være synlige i mørke – f.eks. kontakter, håndtag eller indikatorer.
Tips og tricks
Dette er det mest abrasive (slibende) materiale, Prusa nogensinde har fremstillet. Da Prusa testede materialet, sled det alm. metalkomponenter op på ingen tid, så filamentet vil dermed ødelægge en almindelig messingdyse lynhurtigt. Derfor anbefales det, at man bruger en 0,6 mm hærdet dyse (ikke high-flow) for at opnå det bedste resultat. Hvis man vil være 100 % sikker, kan man med fordel bruge en E3D DiamondBack-dyse, som er hårdere end strontiumaluminat.
Selvom der findes tilgængelige 0,4 mm-profiler i sliceren, er det allerbedst at bruge en større diameter for at forhindre tilstopning.
Dette gælder også hærdede ståldyser og Nextruder-gear. Periodisk printning vil ikke være et problem, men regelmæssig brug i store mængder (f.eks. serieproduktion) vil forkorte metalkomponenternes levetid.
Selvom PETG ikke optager fugt lige ligeså let som visse filamenttyper, vil tørring efter længere tids opbevaring reducere stringing (tråddannelse), klatter og tilstopning markant. Dette er især vigtigt ved multifarve-print (XL). Følg instruktionerne i producentens vejledning for at tørre filamentet korrekt.
For detaljerede oplysninger om klargøring af print, såsom indstillingen af XL-printeren og reduktion af friktion i lange PTFE-rør, kan du læse mere om i denne fremragende hjælpeartikel.
Nye spoler med OpenPrintTag
Smartere spoler. Åben standard. Ingen cloud-lås.
Fra oktober 2025 leveres alle Prusament-filamenter på en nydesignet spole med en fuldt genskrivbar NFC-etiket, med OpenPrintTag-standarden.
OpenPrintTag-etiketten, som sidder på Prusament-spolen, indeholder vigtige data om materialet og kan aflæses via Prusas mobilapp. Den fungerer fuldstændig offline, er gratis at udbygge og er fuldstændig åben for alle, der ønsker at bygge videre på den.

































